Jeg har i et måneds tid kørt et animationforløb med tre tosprogede børn alle på 2 år.
Forløbet har strakt sig over tre fortællinger med børnene.
Jeg satte nogle faste puder ned på gulvet og lagde et blomstret tæppe over dem. Højden på dette passede lige med at børnene kunne sidde på tæppet og se ind på animationen.
Første gang fik de tre af vide hvor de skulle sætte sig på tæppet. Det gjorde de og jeg gik i gang med at trække remedier op af en kasse jeg havde ved siden af og lagde dem op på puderne, alt imens jeg fortalte historien. Det var udelukkende mig der lavede fortællingen den dag, og børnene var kun me´d til aller sidst hvor de hjalp med at give de dyr der er med i fortællingen mad.
Den anden gang de kom op i rummet havde jeg igen lagt puderne og tæppet frem, og nu skyndtre de sig alle tre for at komme ned og sidde på tæppet. Jeg gik så småt i gang med at fortælle historien og lægge tingene op, hvorefter en af pigerne rejser sig og og her er det tydeligt at se at hun gerne vil være med til at lave denne historie. Jeg giver dem opgaver som at lægge de blade ud som skal lægges ud og det foder til dyrene og andre vigtige punkter i historien. De har også allerede her en forståelse for hvad der kommer næste gang i fortællingen og er ivrige efter at komme til det.
Da der i en længere periode har været en del sygsom blandt børnene, er der gået nogle uger fra de sidst har lavet animationen til nu, og jeg havde en forestilling om at de ikke ville kunne huske så meget af den. Men her tog jeg helt fejl. Lige fra de kom ind af døren overtog de næsten hele forløbet og vidste lige hvor bladene og de andre ting skulle lægges på puden, og kunne også huske mange af de ord og hovedpunkter der er i fortællingen, og havde en god forståelse for animationens gang.
Efter vi har afsluttet dette forløb har alle tre børn kommet til mig og sagt flere af de ord i fortællingen og hvis vi fx har fået gulerødder som er en del af fortællingen har børnene kigget på mig og sagt det.
Det har været rigtig spændende at prøve dette, da jeg ikke havde forventet at de ville kunne være så meget med i fortælingen sonm de var!
Mvh. Laina
fredag den 13. november 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)